LivZonen | Psykoterapi & kropsterapi

 

 

           Theraplay 

            Terapeutiske forløb for børn og deres forældre/omsorgspersoner 

 

   Dette efterår påbegynder jeg uddannelsen til Certificeret Theraplay-terapeut og

   kan allerede fra slutningen af året tilbyde MIM-analyse og træningsforløb for

   børn og forældre.     

 

 Theraplay er relationsbaseret legeterapi for børn og unge med sociale, følelses-,  

 udviklings- eller adfærdsmæssige vanskeligheder. Terapien involverer både børn

og forældre, og Theraplay-terapeuten guider - med legen som ramme - forælder og

barn i at opbygge glædesfyldte samspil. Målet er at skabe tilknytning, selvregulering, 

selvværd og tillid samt glæde og engagement, således at barnet rustes til at kunne begå 

sig i mere alderssvarende sammenhænge i skole og fritid.

   

Et Theraplay-forløb indledes altid med en analyse af samspillet mellem barn og forælder

(MIM-analyse) med henblik på at få en fornemmelse af forælder-barn-relationen og dens

styrker og sårbarheder samt udviklingspotentiale. 

 Theraplay finder sted i en tryg, positiv og omsorgsfuld atmosfære, hvor både forælder og barn

oplever sig nænsomt guidet af og motiveret til den specifikke leg af Theraplay-terapeuten. 

 

Læs mere på http://www.theraplay.dk/?pID=213