LivZonen

 

 Spiseforstyrrelser 

 

 At have en spiseforstyrrelser handler dybest set ikke om mad, krop og vægt –  selvom det ofte

kan se sådan ud på overfladen. Det er ikke bare en ungdomsmodedille. Og det er ikke blot et udtryk for

forfængelighed, der kammer over. At have en spiseforstyrrelse stikker langt dybere. Det handler om eksistens,

behov og følelser, og det handler om retten til at være med og eje alt det, man er inderst inde.

 

 Mennesker som har, er på vej til eller er i risikozonen for at udvikle en spiseforstyrrelse har ofte

 et meget negativt selvbillede. Faktisk er mennesker som har, er på vej til eller er i risikozonen for

at udvikle en spiseforstyrrelse ofte overbeviste om, at de nok er helt forkerte. Sådan helt

fundamentalt forkerte indeni. Denne forestilling ligger ofte meget langt fra den måde,

                deres omgivelser ser dem på. For spiseforstyrrede personer er ofte sensitive, kærlige,

                omsorgsfulde mennesker, som er optagede af deres omgivelser og medmennesker. Det er typisk

                mennesker, som gør alt, hvad de kan for at have tjek på tingene og have styr på deres liv, studier

                og job. For de føler ofte, at der er uendelig meget, de skal leve op til og sørge for, før de fortjener

                bare at være, slappe af og nyde livet.

 

  Det er udmattende og hårdt at have det sådan med sig selv – for man er konstant på mentalt,

 følelsesmæssigt og energimæsigt overarbejde. Det er her at maden kommer ind i billedet.

 For det at bruge maden - at føre kontrol med den, svælge i den, afvise den eller være evigt

 optaget af kalorie- eller proteinindtag, krop og vægt - er en måde at holde alt det indre kaos lidt

 på afstand på. At overspise og kaste op, sulte sig, spise enormt meget eller efter en kontrolleret

eller fanatisk kostplan er dermed forskellige måder at forsøge at overleve i et indre liv, som

ellers alt for ofte opleves overvældende, angstprovokerende og måske ligefrem

         eksistenstruende.  

 

Man kan sige, at en spiseforstyrrelse er en genial overlevelsesstrategi udviklet af sindet på et tidspunkt,

hvor der ikke var andre tilgængelige måder at tackle livet på. Desværre er en spiseforstyrrelse på længere

sigt ikke særlig genial. Den er forbundet med mange negative følgevirkninger, forringelse af livskvalitet

og kropslige følgesygdomme - og for nogle ender den med et føre til døden.

 

Derfor er det vigtigt at turde vælge en anden vej – hvis man vil LIVET.

 

En vej, hvor man med den rette støtte, vejledning og nænsomhed lærer at finde vej gennem det

kropslige, følelsesmæssigeog tankemæssige kaos – for at lande i sig selv med sin værdighed

og sit liv i behold. Det er heldigvis muligt.