Livzonen tilbyder
Jeg tilbyder individuel terapi, Theraplay-forløb og familieterapi med et neuroaffektivt og kropsorienteret afsæt i min praksis i Næstved eller Præstø.
Endvidere tilbyder jeg pædagogisk massage, kropsterapi og zoneterapi – samt psykoterapi til psykoterapeutstuderende (fra forskellige institutter fx Bodynamic, ID Academy og KD Praksis).
Jeg tilbyder vurdering og analyse af samspillet mellem barn og forældre gennem Marshack Interaction Metod (MIM). Metoden undersøger omsorgspersonen og barnets ressourcer og udviklingspotentialer i forhold til at være i kontakt med deres følelser og med hinanden. En MIM er en unik observationsmetode, som gør det muligt at blive skarp på at iagttage byggestenene i mellemmenneskelige samspil og er man kørt fast i samspillet med sit barn, kan en MIM være et godt sted at starte.
Ligeledes tilbyder jeg Neuroaffektiv Analyse (NAA) af børn, unge og voksne med henblik på at vurdere personens følelsesmæssige modningsniveau og finde den nærmeste følelsesmæssige udviklingszone . Jeg tilbyder supervision til institutioner, der arbejder med børn, unge og/eller familier og vejleder med udarbejdelse af pædagogiske udviklingsplaner.