Theraplay
Glæde, nærvær og tættere relationer mellem forældre og barn eller barn og pædagog skaber bedre udviklingsbetingelser hos børnene
Theraplay er relationsbaseret legeterapi for både børn og forældre (samt børn/plejeforældre). Terapien består af lege og aktiviteter, som fremmer regulering, glæde, nærvær, øjenkontakt, afstemt følelsesmæssig kontakt og samhørighed. Den bygger på nyeste viden om hjernen, samt vores følelsesmæssige og personlighedsmæssige udvikling: Den neuroaffektive udviklingspsykologi.
Målet med et Theraplay-forløb er helt overordnet, at støtte barnets personlige udvikling hen mod tryg tilknytning, øget selvregulering, selvværd og tillid samt glæde og engagement… således at barnet rustes til at kunne indgå i mere positive samspil og alderssvarende sammenhænge og dermed får mulighed for at leve et liv baseret på positive samspil.
Theraplay bygger på den tidlige gode omsorg for barnet og er særdeles velegnet til emotionelt og tidligt udsatte eller stressede børn, som har brug for støtte til at udvikle et mere trygt tilknytningsmønster og en bedre selvregulering.
Et Theraplay-forløb indledes altid med en analyse af samspillet mellem barn og forælder / omsorgsperson (en såkaldt MIM-analyse) med henblik på at få en fornemmelse af forælder-barn-relationen og dens styrker og sårbarheder, samt udviklingspotentiale.
Theraplay i LivZonen finder altid sted i en tryg, positiv og omsorgsfuld atmosfære, hvor både forælder og barn oplever sig nænsomt guidet af og motiveret til den specifikke leg.
Jeg samarbejder meget gerne med kommuner og har god erfaring hermed, så kontakt din/jeres socialrådgiver for at høre, om det er muligt at blive visiteret til et Theraplay-forløb.
Læs mere om Theraplay her